Fejl og kiks i TV-reklamerne
Besøg også Storm P. siden og Vin-siden

KONKURRENCE

Denne side skal fungere som "brokke-forum" for folk, der ligesom jeg irriteres over de mange fejl og kiks, der forekommer i de ofte amatør-agtige reklamer vi ser på TV.

Reklamerne vil blive (be)dømt på følgende måde:

gives til de reklamer, jeg simpelthen ikke kan følge !

gives til reklamer, hvor der optræder egentlige fejl ! (max. 5 i alt)

Thi kendes for ret ....!


Skovmandsbrød fra Schulstad
Reklamen viser en skovarbejder, der hugger brænde med en øske. Til sidst får han sig en klap-sammen-mad, men hvad er det han har på hovedet? En sikkerhedshjelm med visir og høreværn - det er da vist kun nødvendig, når man benytter en motorsav ?


AMA Solsikke stegemargarine
Papegøjen fortæller om AMA's fortræffeligheder og vi ser derefter en pakke margarine, hvor papegøjens ejer skærer et hjørne af margarinen - dernæst ser man margarinen i panden, men pludselig er blevet til en en skive margarine. Lidt kikset !



EDC Ejendomsmæglerne "Re-Entry"
Vi ser et ældre ægtepar, der tilsyneladende har solgt deres hus via en af kædens ejendomsmæglere - eller som hun siger: ".. efter at billedet af vores hus havde været til salg, så var der mange biler, der kørte langsomt forbi udenfor.. "
Tjah! Det ville da ikke være så tosset at få 1 mill. for billedet af sit hus. Det er svagt, at denne sprog-tyrk er "sluppet igennem".
Reklamen opnår at blive Nr. 1, fordi den efterhånden har været vist i over et år uden at "speaken" er blevet rettet - på trods af at fejlen er omtalt her på siden !!! Det må nødvendigvis straffes.


DK-Benzin
For det første giver det ikke mening at de synger: "her er ingen rabatter og bonus-fis", når hver eneste reklame slutter med et åndsvagt tilbud på kartofler på glas eller 2 ruller affaldssække for en 10'er. For det andet: hvorfor er de i øvrigt amatøragtige reklamer alle optaget om natten (eller måske i Nordnorge) ? Derfor modtager denne reklame 3 pile-ned og et (?).


Electrolux "bip-bip" køleskab
(I ved den med "hunde"-skulpturen der er tæt ved at ramme den morgenkåbe-klædte mand i knolden.)
Ok - idéen i reklamen er da nogenlunde - men reklamefolkene har bare sovet lidt i fysiktimerne tror jeg.
1. manden bor på 5. øverste etage - på trods af det falder skulpturen 9-10 etager inden den lander på hans altan.
2. skulpturen ville aldrig lande på mandens altan, idet der på de to øverste etager også er altaner !!!
Det må være nok til at indkassere 3 pile nedad.


Schulstad's Brødreklamer
I reklamen siger de: ".. og brødet findes i forretningen samme dag det forlader bageriet. MEN hvornår er det blevet bagt ? Det er evt. en anden sag. (Tak til Troels Gade for bidraget) Han har modtaget en grim lyd som tak.


Aquafresh Protect - Tandhygiejnisk Tyggegummi
"... Aquafresh beskytter på 3 måder. Det beskytter dine tænder mod bakterier, neutraliserer syren i munden og det har en frisk smag". Det var da vist kun 2 måder - eller hva' ? Derfor indkasserer reklamen hele 4 pile nedad.


Råd og Dåd NY PÅ LISTEN !!!!
De praler med, at man kan komme ind og få gode råd. MEN jeg ville lige umiddelbart tøve lidt med at høre på deres råd, når man i reklamerne ser en familie, der er begyndt at bygge hus ude i ørkenen.


Super Brugsens miljøreklame
Hvor f..... er håndtaget blevet af på plæneklipperen, der er ved at "køre" mariehønen ned ? Ja, der er da heller ikke nogen grænser længere for, hvad der kan lade sig gøre på fjernsyn.


Fanta's reklame, der foregår på en pyramide
En frisk ung mand klatrer op ad en pyramide - pludselig taber han sin (formentlig sidste) dåse Fanta. Den hopper og danser ned ad pyramidens mange "trin". Lige inden den lander på jorden "transformerer" den sig til en ½ liters plastik-flaske, hvorefter den udstøder et velfortjent Tssssssch !


CANAL+ reklamen med den mystiske maskeklædte mand
Jeg tænker her på den, hvor en ung mand interviewes om hans fascination af den mystiske mand med masken. Han fortæller på engelsk og i underteksterne har der indsneget sig en fejl: ".. og han rejser hele verden runt ...."
Det er da utrolig at en så iøjefaldende fejl slipper igennem til seerne.


Marabou's reklame på tropeøen
Manden dykker rundt i vandkanten, stiller sig op og tager dykkermasken af - han har solbriller på. Så går han i land og VUPS så er solbrillerne væk. For DUMT - Mmmmmmmmmmmmmmeget dumt!

Klik på Steen, send mig dit bidrag til disse sider
- og modtag en grim lyd som tak !