Menneskets fem legemer

 
Kun det fysiske mørkelegeme er synligt i den jordiske verden. Den fysiske hjerne kan kun "optage" og dermed ikke opbevare noget som helst. Denne hjerne kan sammenlignes med et musikinstrument, der IKKE selvstændigt kan frembringe en eneste lyd. 

Det astrale legeme (genparten) er en nøjagtig kopi af det fysiske legeme, og er fuldstændig indvævet hermed. Underbevidstheden (viden og oplevelser fra foreliggende inkarnation) har sit sæde i den astrale hjerne der, lig en automatisk beholder, mekanisk opsummerer alt hvad den modtager for senere at reproducere det modtagne ganske nøjagtigt. Ligeledes finder her både de lavere og højere urdrifter, der er fælles for alle, samt de gode og onde slægtsinstinkter. Den inderste basis i de astrale celler udgøres af jordklodens lysomhylning, hvis partikler ikke kan destrueres. 

Hylsteret har et opsugningslag (1/8 mm tykt) der vender mod den astrale genpart. Herigennem ledes meddelelser fra den astrale hjerne til ånden. Endvidere findes et isolationslag der vender mod ånden. 

Det livgivende bånd (sølvsnoren) består af tynde elastiske fibre, og leder meddelelser fra ånden til den astrale hjerne. Sålænge ånd og legeme er forenet, kan båndet ikke ses fra oversanselig side, men så snart som ånden løses fra legemet - f.eks. under søvn, narkose, og besvimelser - udspindes båndet mere og mere. Mennesket kan højst bevæge sig 30-100 m væk fra det fysiske legeme. 

Det psykiske åndelegeme indeholder et stort nervecenter, hvor kun nogle af de forskellige områder er indvævet af sølvsnoren, og dermed en del af dagsbevidstheden. De områder der er udenfor båndets tilknytningssteder (det overbevidste) indeholder viden og oplevelser fra tidligere inkarnationer. Det store nervecenter er sæde for TANKEN og VILJEN. Tilsammen udgør åndelegemet og den astrale genpart, personens JEG. 

Set fra oversanselig side ligner mennesket en ægformet lysende tågedannelse (aura), hvori de menneskelige former kun svagt skimtes. Først ses i tågedannelsen ånden i menneskelig skikkelse, noget svagere lysende end lysomhylningen, og indenfor åndelegemets konturer et mørkere legeme: selve mennesket + den astrale genpart indrammet af en lysende linie - Hylsteret. 

Åndelegemet har altså en ydre form der er fuldkommen fast i sin opbygning, eftersom den overalt støttes af en stærk muskulatur. Ud over det store nervecenter, findes et veludviklet karsystem og årenet. Derimod findes ingen: kønsorganer, mavesæk, tarm, nyrer eller knogler. 

Som en 5. faktor kan nævnes det æteriske legeme (evighedslegemet).

 




Back To Index