Menneskets fem legemer
Kun det fysiske
mørkelegeme er synligt i den jordiske verden. Den fysiske
hjerne kan kun "optage" og dermed ikke opbevare noget som helst.
Denne hjerne kan sammenlignes med et musikinstrument, der IKKE selvstændigt
kan frembringe en eneste lyd.
Det astrale
legeme (genparten) er en nøjagtig kopi af det fysiske legeme,
og er fuldstændig indvævet hermed. Underbevidstheden
(viden og oplevelser fra foreliggende inkarnation) har sit sæde i
den astrale hjerne der, lig en automatisk
beholder, mekanisk opsummerer alt hvad den modtager for senere at reproducere
det modtagne ganske nøjagtigt. Ligeledes finder her både de
lavere og højere urdrifter, der er
fælles for alle, samt de gode og onde slægtsinstinkter.
Den inderste basis i de astrale celler udgøres af jordklodens lysomhylning,
hvis partikler ikke kan destrueres.
Hylsteret har et opsugningslag
(1/8 mm tykt) der vender mod den astrale genpart. Herigennem ledes meddelelser
fra den astrale hjerne til ånden. Endvidere findes et isolationslag
der vender mod ånden.
Det livgivende
bånd (sølvsnoren) består af tynde elastiske fibre,
og leder meddelelser fra ånden til den astrale hjerne.
Sålænge ånd og legeme
er forenet, kan båndet ikke ses fra oversanselig side, men så
snart som ånden løses fra legemet - f.eks. under søvn,
narkose, og besvimelser - udspindes båndet mere og mere. Mennesket
kan højst bevæge sig 30-100 m væk fra det fysiske legeme.
Det psykiske
åndelegeme indeholder et stort nervecenter, hvor kun nogle
af de forskellige områder er indvævet af sølvsnoren,
og dermed en del af dagsbevidstheden. De områder
der er udenfor båndets tilknytningssteder (det overbevidste) indeholder
viden og oplevelser fra tidligere inkarnationer. Det store nervecenter
er sæde for TANKEN og VILJEN.
Tilsammen udgør åndelegemet og den astrale genpart, personens
JEG.
Set fra oversanselig side ligner mennesket
en ægformet lysende tågedannelse (aura), hvori de menneskelige
former kun svagt skimtes. Først ses i tågedannelsen ånden
i menneskelig skikkelse, noget svagere lysende end lysomhylningen, og indenfor
åndelegemets konturer et mørkere legeme: selve mennesket
+ den astrale genpart indrammet af en lysende
linie - Hylsteret.
Åndelegemet
har altså en ydre form der er fuldkommen fast i sin opbygning, eftersom
den overalt støttes af en stærk muskulatur. Ud over det store
nervecenter, findes et veludviklet karsystem og årenet. Derimod findes
ingen: kønsorganer, mavesæk, tarm, nyrer eller knogler.
Som en 5. faktor kan nævnes
det æteriske legeme (evighedslegemet). |