Se avisudklip fra Nordjyske Stiftstidende 17. juni 2003 om denne ordbog.
See article in the local newspaper about this dictionary. 17 June 2003.
©2001 Bettina Dahl Søndergaard e-mail: betty153@yahoo.com
Der skal først og fremmest lyde en varm tak til kolleger på Djævleøen. Uden deres latterbrøl og måbende ansigtsudtryk var denne ordbog aldrig blevet til.
Ord
bette = lille, småt
bilder = billeder
at bratte = f.eks. bratte (smøje) ærmer op
døwdi = dygtig
egentligtagen = faktisk/ sagt rent ud
feel/en feeler = snyd/ en der snyder og bedrager (man kan prale med at være en krejler men ikke med at være en feeler)
at galpe = gø, råbe op
givt = gift
gratværk = noget der er blevet grattet til er noget gratværk (se nedenfor hvad gratte te betyder)
hvi (h'et udtales også) = hvid
at høkke = rykke, flytte
hången = hængt
kaut = Et omstændeligt system på f.eks. et bibliotek er kaut. En kau person siger aldrig noget intelligent, er irriterende, men tror selv han er klog. Samt noget der er forkert.
kløvning = klodsmajor
en knald = et bolche
knæårn = knæene
knøv = klog
en krejler = en der er udspekuleret og snu i for eksempel handel med ting på markedspladser
lowdår = lugter
maje/møj = meget
movsi = hvis børn er movsi, betyder det at de er lidt vilde
at målle/at gå på måll = at "stjæle" frugt fra andre folks frugttræer (at gå på æbleskud)
mååve = beskidt
ne/nee = ned/nede
nævre = pille (ca.)
at oome (rundt) = drøne (rundt)
pullerarbejde = pillearbejde
pullerværk = noget der er meget småt og som er noget pullerarbejde at rode med
radderlig = rædselsfuldt
rauun = revne
riidi/reidi/rædi = rigtig
råver = råber
sadden = siddet
sjovt = mærkeligt. F.eks: "Det er sjovt som folk mishandler hinanden"
at skaue = om sko der gnaver
skræælansigt = en der plapre uden at sige noget der er særlig knøvt
skøvl = en fjumret dumrian (skovl)
strukken = strakt
tossi = tosset
tovlig = skør(t), overmodig(t), vanvittig(t). For eksempel: "De kørte som vild og tovlig"
træls = irriterende, dumt, surt, møjsommeligt, overmodent (om frugt) etc.
tråk = træls kælling
vakker = sød, nuttet, flink
vavler = vabler
åårs/årses = vores
I ord som: korn, sort, orm, fjorten, historie, jordbær; erstattes o'et med et å (i alt fald i Aalborg, som selvfølgelig udtales Ålbå).
I ord som løbende, gående, kørende osv. erstattes endelsen med et s. Det vil sige: løbens, gåens, kørens. Løbens udtales dog også tit som: løøvns.
F.eks.i følgende sætning:
"Han kom kørens i vores bil ned ad vejen og ud til vandet, for at møde alle vennerne. Han glædede sig meget, de skulle spille fodbold."
Dette udtales på korrekt aalborggensisk som følger:
"Han kåm kørens i åårs bil ne a vejn å u te vande, få å møød al vennåårn. Han glæde saj maje, de sku spil fobål."
Sammentrækningerdeee = det er
dii = de er
erj = er det
liiiu = lige ud
ommæ = om det
Udtrykgratte te (til) = fedte sig ind i, tværet til
hit u a = finde ud af
hyt æ u = smid det ud
ikke galt = meget billigt
pek på ruden = prikke på ruden
æ bette kuns = en lille smule
godt nok skidt/ godt skidt = meget dårligt
ikke godt = dårligt
godt = godt
ikke dårligt = meget godt
godt nok skidt < ikke godt < udmærket < godt < fint < ikke dårligt < det kunne nok være værre
Har man en nordjyde til spisning og denne siger: "Man har fåt værre" eller "Det kan spises", er dette faktisk den største ros. Svarer til 10 kokkehuer! Jeg har også via en af mine venner hørt, at en københavnsk pige tager det ilde op, hvis en fyr siger, at hun er "møj lidt grim"! Gad vide hvordan de vil reagere, hvis man sagde, at de var "mindre kønne"! Jeg kom også en gang til at sige til min vejleder på RUC, at det "ikke ville være rart at komme til at køre nogle ned". Han var dybt forarget over denne udtalelse, og mente i stedet, at det da var skrækkeligt at komme til at køre nogle ned! Samme vejleder blev samme dag også noget forvirret da jeg på motorvejen ind til København pludselig begyndte at snakke om noget (en bil) der var "mååvet" (beskidt) - han kiggede op i luften, og kunne da ikke se nogle måger (fugle)! :-)Grammatik Vi har også indimellem vores helt egen grammatik.
Biordet godt bøjes eksempelvis efter om navneordet er intetkøn eller fælleskøn (t-ord eller n-ord). For eksempel: "Isen smager god" (god udtales dog som go) og "Æblet smager godt". Hvis navneordet er i flertal, kommer der en flertalsendelse på godt: "Isene smager goo" og "Æblerne smager goo". I øvrigt plejer man ikke at udtale endelserne: -ene og -erne. Dog kan man i stedet bruge endelsen: -åårn. Dette bliver til: "Isen smager goo" og "Æblåårn smager goo".
Nordjyder bruger også ordene ligge, lægge, lå, lagt etc. på vores egen måde. For eksempel er det korrekt nordjydsk at sige om en der er syg: "Han har lagt i sengen i 3 uger" og om en bog at sige: "Jeg lå bogen på øverste hylde". Vi siger også tit ting som: "Han tog hans hat og gik hans vej" eller "hun gjorde hendes bedste til eksamen".
Nordjysk uden for Aalborg by:
a/ja/jæ/jen = jeg
auden = aften
bøøn = børn
et/intj = ikke
fjedtet = fedtet
fremmed = gæster (Man skal ha fremmed i auden)
grimæ = fjedtet
hou = huske
jen = en/et/jeg
liim = kost
mi = min
sajer = siger
sil = selv
stur = stor
sææjs/seus = seks
såå = sagde
tjuvlinger = kyllinger
tjærk = kirke
tjøkken = køkken
tøvs = synes, mene
ølle = elleve