Dansk
Boomerangklub
Nyheder
  • Boomerangklub.dk er nu endelig oprettet!
    Geocities vil stadig bestå, men nu automatisk henvise til Boomerangklub.dk efter 5 sekunder hvor alle opdateringer for fremtiden vil foregå.

  • Fire nye danmarksrekorder blev sat i Trefriw i weekenden.
    Jens og Noam var for fjerde gang taget til Wales for at deltage i Trefriw Boomerang Festival. På trods af den sædvanlige regn om lørdagen lykkedes det Noam at sætte to personlige rekorder i Endurance (3) og i langdistance (38m). Jens forbedrede de danske rekorder i Fast Catch til 32.98 sekunder og Endurance med 38 point. I Langdistance fik han 5 godkendte forsøg. Det første var på 65 meter, det andet på 84 meter (ny dansk rekord), det tredje på 99 meter! (ny dansk rekord!) hvorefter det gik lidt tilbage med henholdsvis 91 og 95 meter.
    En ny diciplin blev indviet i Trefriw og 5 nye nationale rekorder blev sat. Diciplinen er Freestyle eller Fast Trick Catch - man har 2 minuter til at lave så mange Trick Catch point som muligt. Man må først gentage et allerede benyttet Trick Catch når man har 4 forskellige. Man får to forsøg. I første forsøg fik Noam 0 og Jens 12 point. I anden runde greb Noam en gang og fik et point, mens Jens fik 35 point som ny Dansk rekord.

  • TV2 Nyhederne har lavet et indslag om klubben og det danske hold der skal til verdensmesterskaberne i Kiel i de næste to uger.
    Indslaget blev vist kl 18:10 og 19:30 i aftes d. 28. juli på TV2 og kan nu ses på www.tv2regionerne.dk.
    Følg med i hvordan det går "Thors Hammer" og de 6 danske deltagere på www.boomerang2002.de dag for dag.

  • Dansk Boomerangklub søger sponsorer til klubben.
    Vi har købt domænenavnet www.boomerangklub.dk, men har ikke råd til at betale for at få det lagt på et web hotel.
    Vi skal til verdensmesterskaberne i Kiel og har selv måtte betale for alle udgifter til turneringen, opholdet og rejsen derned.
    Næste år skal vi til Rom for at deltage i Europamesterskaberne og der ville det være rart med lidt økonomisk opbakning.
    Hvis der er nogen der skulle have lyst til at sponsorere os er I meget velkommen til at kontakte formanden på jenskrabbe@hotmail.com.

  • Opvisning på Danmarks Flyvemuseum i Helsingør d. 14. juli. Klubben blev inviteret til at forestå en opvisning og fremvisning af boomeranger. Museet har åbent fra 11 til 17 hvor vi også var der med boomeranger og godt humør til alle gæsterne. Af de 150 besøgende var 50 ude at kigge på og prøve at kaste selv.

  • Træning til World Cup for the danske hold "Thors Hammer" foregår det sædvanlige sted på banerne bag Amagerhallen på Løjtegårdsvej, Amager, fra 15:00 til 18:00 lørdag og søndag i juni og juli. Alle er velkomne til at dukke op og lege med (vi laver nemlig også andet end bare at konkurere hele tiden :-) Bus 28 kører lige dertil fra Københavns Hovedbanegård.

  • Danmarksmesterskaberne 2002 blev vundet af Harald Toft mens Mark Therkildsen tog sig af juniorrækken. Se resultaterne for alle og for juniorer. Det blev til ny Danmarksrekord i Fast Catch hvor Harald skruede den ned til 36.86 sekunder.

  • Jens vandt designkonkurrencen ved US National Expo 2002 i Seattle. Se billederne på Dave Hendricks's fotoalbum. Jens's boomeranger er de tre næsten ens som er i midten af challengebooms3 og arrangeret i en trekant.

  • Se alle kommende arrangementer i Kalenderen. Vi ser frem til et par hyggelige arrangementer i foråret, deltagelse i britiske turneringer, DM i juni, og ikke mindst vores deltagelse i Boomerang World Championships i Kiel i slutningen af juli.
  • Læs også Gamle nyheder
Introduktioner
Dansk Boomerangsalg
Sidst opdateret 6. januar 2003