Artikel i Fogtdals Illustrerede Tidende

nr. 4, Maj 2001

Billeder af danskernes liv.

Selvfølgelig blev der danset. Endog rigtig meget. Siden 1748, hvor Den danske Skueplads på Kongens Nytorv slog dørene op, havde man haft en dansemester, der både sørgede for selvstændige dansedivertissementer og danse til såvel opera som skuespil. På det hofteater, der i 1767 var blevet indrettet på Christiansborg, blev der ligeledes danset under kyndig vejledning.

I nytåret 1800 vendte den franske danser og balletmester Pierre Jean Laurent tilbage til København. Nu var det ikke så let at vinde fodfæste på Det kongelige Teater. Ved balletten herskede den italienske balletmester Galeotti. Kunne Laurent gøre ham kunsten efter? Han forsøgte sig i hvert fald året efter med balletten Sigrid eller Kjærlighed og Tapperheds Belønning. Men ak. Det blev ikke til den ønskede triumf. Teatret var Galeottis, og Laurent måtte vente på en anden chance - det blev ved hoffet.

Pierre Jean Laurent levede fra 1758 til 1831.

Han var søn af Christian den 7.s franske hofdansemester Pierre Laurent. Allerede som 11-årig figurerer han som assistent for faderen. I 1777 drog han til Frankrig, hvor han som komisk danser havde haft succes på operaen i Paris og opnåede titel af balletmester i Marseille. 1 1800 vendte han atter tilbage til København, hvor han overtog faderens gamle stilling, men han fungerede også som privatlærer for borgerskabet, ligesom han var lærer ved Det kongelige Teater. - Medaljonportræt på elfenben, Teatermuseet.

Vinteren var maskeradernes tid. Det gjaldt også ved hoffet. I 1803 skulle maskeraden oprindelig have fundet sted den 28. februar, men med kort varsel blev datoen ændret en måned. Op til den 28. marts summede Amalienborg af travlhed, og midt i det hele hersede Laurent med de kongelige i 3-4 timer hveranden eller hver tredje dag for at maskeraden kunne føres an på behørig vis.

På festaftenen var de mange indbudte til klokken syv. Alle herskaberne bar masker, men man måtte af sikkerhedsmæssige grunde demaskere sig for en vagthavende officer. Maskerader kunne som bekendt have deres egen dramatik. Struensee og Brandt blev jo arresteret under et maskebal.

Overalt var der festligt illumineret. Gæsterne var klædt i tyrkiske og spanske dragter. Efter alle var ankommet, tog maskeraden sin begyndelse. Dansen bestod af 12 numre og de kan følges næsten skridt for skridt i det kolorerede og rigt illustrerede håndskrift, Laurent forærede kronprinsen efter festlighederne. Den indledende march blev fulgt op af tre kontradanse, efterfulgt af en polonaise. Så kom der fire kontradanse, og Laurent sluttede af med en stor dramatisk våbendans.

Den egentlige dans var slut ved godt 23-tiden, hvorefter der var taffel. Efter taflet var der atter dans, og kronprinsen holdt festen gående til klokken seks den næste morgen. Først da kunne en glad hofdansemester forlade Amalienborg for at vende hjem til kone og børn i Østergade.

I håndskriftet med den flotte titel - Plan des Marches, Danses, Polonaise et Danse Guerriere, Executees par toutes les Augustes Personnes de la Famille royale, å la Fete donne... - beskriver Laurent minutiøst maskeradens 12 koreografier. Her vises Suite de la Danse Guerriere. Den afsluttende våbendans blev udført af herrerne fægtende i midten med damerne på rækker udenom. Våbendansen blev indledt med lidt sabelraslen. Herrerne hilste på hinanden, og derefter udviklede kampen sig efter alle kunstens regler. De kongelige vandt over de adelige, og damerne hyldede afslutningsvis herrerne. - Dronningens Håndbibliotek.

Her vises indmarchen i riddersalen ved maskeraden i 1803 med de 13 musikere i spidsen. Af tegningen fremgår det, at de blæser på signalhorn, valdhorn, fagotter og bassethorn.
Herefter ses de 16 kongelige og adelige, der fører ballet op. Først kronprins Frederik, der ledsager sin halvsøster Louise Augusta, hertuginde af Augustenborg. - Dronningens Håndbibliotek.

 Hofbal. Hofdansemesteren får succes i København med maskeraden i 1803.

Menuetten var 1700-tallets fornemste dans. Den gik gradvist af mode i begyndelsen af 1800-tallet. Balletmester Laurent samlede sine erfaringer som hofdansemester i et håndskrift, hvor menuetten beskrives gennem 31 farvelagte tegninger. Tegningen her er nummer 24, der illustrerer menuettrin til siden.  -Teatermuseet.

Engelske danse var umådeligt populære, selv om det bedre borgerskab også yndede de franske kontradanse og den nye vals. Her en akvarel af Johannes Senn fra 1807, hvor det formodentlig netop er en engelsk dans, der skildres. Det kunne være ecossaisens karakteristiske figur, hvor det opførende par chasserer op og ned gennem rækkerne af de opstillede dansende. - Kobberstiksamlingen.

Se også Et hofbal i 1803 og En Mærkelig Teaterskæbne for flere detaljer om denne aften.