GREENHOUSE

Vi er en familie som tæller 4 personer i alderen 50 til 18 år. Vi valgte at fejre de 50 år med en ferie for hele familien. Oprindeligt var planen "kun" Venezuela", med bl.a. ophold i en camp nede i regnskoven , ved Puerto Ayacucho og ophold i nationalparken Morrocoy , men - men - men, på grund af oversvømmelserne og jordskredet i Caracas og på nordkysten, blev turen aflyst en uge før vi skulle afsted. Turen skulle oprindeligt starte og slutte på Isla Margarita og da her ikke var nogen problemer, fastholdt vi denne del af turen. Herefter skulle vi så på kort tid finde et alternativ til regnskoven og til Morrocoy, som bl.a. også indeholdt snorkling. Med god hjælp fra Ole Garde fra "Travelcom.dk"., nåede vi frem til at en rejse til Trinidad og Tobago, skulle opfylde alle vores ønsker.
Opdateret 15.03.2000