Pink Floyd

Nuværende medlemmer

David Gilmour - lead guitar og forsanger 6/3 1946 Cambridge Nicholas "Nick" Berkeley Mason - trommer 27/1 1944 Birmingham Richard William Wright - keyboard 28/7 1943 Hatch End

Gary Wallis - perkussion - 10/6 64 London Sam Brown - korsanger - 7/10 64 London Jon Carin - keyboard/synthesizer - 21/10 64 New York Durga McBroom - korsanger - 16/10 62 Californien Dick Parry - saxofon - 22/12 42 Kentford Tim Renwick - Guitar - 7/8 49 Cambridge Claudia Fontaine - korsanger - 28/6 60 London Guy Pratt - bas - 31/1 62 London

Historie

Dannet i midten af 1965 under navnet Sigma 6. Senere The Tea Set og The Architectural Abdabs, opkaldt efter The Regent Street Polytechnic, hvor medlemmerne studerede. Bestod dengang af Roger Waters (el-g, vo); Richard Wright (keyb); Clive Metcalf (el-b); Nicholas Berkeley Mason (dm); Keith Noble og Juliette Gale (vo). Efter en periode var medlemmerne Waters, Wright, Mason, Brian Close (el-g, vo) og Roger Keith "Syd" Barret (el-g, vo).

Tog navnet The Pink Floyd efter to bluessangeres fornavne og spillede rock og blues, inspireret af bl.a. Rolling Stones og Blues Magoos. Premiere The Countdown Club i London, og fra marts 1966 fast gruppe i det psykedeliske show Spontaneus Underground Marquee Club. Senere forlod Close gruppen, som begyndte at spille lange modale forløb og tekster. Spillede nu i undergrundsklubber, f.eks. UFO i Round House.

Fik i 1967 deres første hit, "See Emily Play" (single) og kort efter "Arnold Layne" (single). Begge to kom den engelske single top 20. 6 april 1967 havde de deres tv debut i programmet "Top of the Pops" BBC. I august var de tysk tv. I september kom singlerne til Danmark og blev nævnt i både tv og radio. Lidt senere udsendt de deres debutalbum "Piper at the gates of dawn", som kom den engelske album top 10. Turnerede herefter som opvarmning for Jimi Hendrix, hvor de havde tredje længst spilletid (17 min) ud af 7 grupper. I slutningen af 1967 blev Syd Barret skiftet ud med David Gilmour (el-b) pga. LSD misbrug. Udsendte albummet "A Saucerful of Secrets" og senere "Lets All Make Love In London.

Spillede nu mest eksperimenterende filmmusik, og fik et større publikum. De indspillede musikken til filmene "Comittee" og B. Schroeders "More" albummet "More". De udsendte "Ummagumma", som var et kombineret studie- og livealbum. I løbet af sommeren 1970 fik de succes i England med musikken fra filmen "Zabriskie Point".

Turnerede med kor, blæsere og strygere under turneen "Atom Heart Mother". Samlede deres tidligere singler, bl.a. "See Emily Play" og "Arnold Layne""Relics" og udsendte senere albummet "Meddle". Udsendte musikken fra filmen "The Valley" "Obscured by Clouds". Udsendte deres første video "Pink Floyd at Pompeji". Indspillede maj 72 - januar 73 albummet "Dark Side of the Moon", som blev et enormt hit. Der blev solgt over 28 millioner albums over hele verden og blev det tredje mest sælgende album i historien. Albummet Billboards album top 200 i mere end 15 år og slog alle tidligere rekorder. turneen var nogle af deres effekter Spitfires. Udsendte herefter hit albummene "Wish you Were Here" og "Animals". De udsendte også boksen "The first XI" indeholdende flere tidligere udsendte albums. "Wish you Were Here" var dedikeret til deres tidligere leder Syd Barret.

Optrådte 80-81 med et gigantisk sceneshow, hvor en mur styrter sammen (The Wall). Albummet solgte over 20 millioner over hele verden. I 1981 forlod Wright gruppen pga. skænderier med Waters. De lavede filmen "The Wall", med Bob Geldorf (fra gruppen Boomtown Rats) i hovedrollen. Under indspilningen af "The Final Cut" var Wright erstattet af Michael Camen (keyb).

I 1983 opløstes gruppen og medlemmerne udsendte sololp’er. Waters gik fallit efter en katastrofal soloturne. I 1087 gik Gilmour, Mason og Wright sammen igen under navnet Pink Floyd. Et forbud fra Waters om at bruge navnet var blevet underkendt. Udsendte "A Momentary Lapse of Reason", som blev en succes. Spillede 31/7 88 Gentofte Stadion. Udsendte herefter "Delicate sound of Thunder". Dette album blev det første album, som blev spillet i det ydre rum af besætningenden Sovjet/franske Soyuz-7 mission. Udsendte et album fra Knebworth festivalen i England, hvor de spillede i juni 1990, hvor Wright igen var erstattet af Camen.

De udsendte "Tonight Lets all Make love in London" og boksen "Shine On", som ikke blev succes’er. I 1994 udsendte "The Royal Philharmonical Orchestra" et album med Pink Floyd sange. Udsendte sammen med Wright

Diskografi

1. Arnold Layne/Candy and a currant bun (Single) marts 1967 2. See Emily play/Scarecrow (Single) juni 1967 3. The piper at the gates of dawn nov 1967 4. Apples and oranges/Paintbox (single) apr 1968 5. It would be so nice/Julia Dream apr 1968 6. A Saucerful of secrets aug 1968 7. Point me at the sky/Careful with that axe, eugene dec 1968 8. Lets all make love in London 1968 9. More (filmmusik) juli 1969 10. Ummagumma (studie/live) dec 1969 11. Zabriskie Point (filmmusik) marts 1970 12. Atom Heart mother okt 1970 13. Relics (singlesamling) juni 1971 14. Meddle okt. 1971 15. Obscured by clouds (filmmusik) juni 1972 16. Pink Floyd at Pompeii (livevideo) sep 1972 17. Dark side of the moon marts 1973 18. A nice Pair dec 1973 19. Wish you were here sep 1975 20. Animals jan 1976 21. The first XI* 1979 22. Another Brick in the wall, part two/ One of my turns (single) nov. 1979 23. The Wall dec 1979 24. A collection of great dance songs 1980 25. The Wall (video) 1982 26. When the tigers broke free (single) 1982 27. The final cut marts 1983 28. Works (single) 1983 29. Identity** (single) apr 1984 29. A Momentary Lapse of Reason sep 1987 30. Delicate Sound of Thunder (live) nov 1988 31. Knebworth - the album (live) aug 1990 32. Tonight lets all make love in London*** okt. 1990 33. Shine on**** nov. 1992 34. Division Bell 1994 35. Pulse (live) 1995

* indeholder 3-15+20+ picture disc af 17+19 ** Optaget 1983 *** 1+2 genudsendt + ukendte numre **** indeholder 6+14+16+17+18+20+25+ "the Early Singles" (ikke tidligere udsendt)

Solo

David Gilmour: David Gilmour maj 1978 Theres no way out of here (single) aug. 1978 About face 1984 Richard Wright: Wet Dream nov. 1978 Confusion/Eyes of a Gypsy (uds. Af Zee) marts 1984 Nick Mason: The fictitious sports 1981 Profiles (uds. Af Mason & Fenn) 1985 Syd Barrett: Octopus/Golden hair (single) dec 1969 The madcap laughs jan 1970 Barrett nov. 1970 Syd Barrett sep. 1974 Roger Waters: Music from the body (filmmusik uds. Af Waters & Gessin) dec 1970 The pros and cons of hitchhiking apr 1984 Radio K.A.O.S. 1987

Interview

Dette er et interview med David Gilmour efter udsendelsen af Division Bell. (oversat fra engelsk)

"Meddle er virkelig albummet, hvor vi finder vores rødder. Den måde, som vi ville have Pink Floyd til at lyde. Selvom vores to tidligere albums havde nogle fingerpeg til fremtiden, er de simpelthen ikke så vigtige.

Dark Side of the Moon var den første gang, hvor musikken, teksterne og det visuelle design smeltede sammen. Og jeg synes succes’en var problematisk. Man har mål og ønsker og pludselig, er de alle opnået. Vi stod tilbage med følelsen af "hvad gør man når man har gjort alt?" Men jeg tror vi kom over det.

For mig er Wish You Were Here meget tilfredsstillende. Jeg vil hellere lytte til den end Dark Side of the Moon. Jeg synes, vi opnåede en bedre balance mellem musikken og teksterne. "Dark Side" gik lidt for langt den anden vej - der var for meget vigtighed placeret på teksterne. Og nogen gange var melodierne forsømt.

(The Wall) Jeg kunne lide Rogers mening. Selvom jeg ikke var helt enig, er man nødt til at lade en makker få sin version. Jeg havde bare et anderledes synspunkt på vores forhold til publikum, end Roger havde. Han kunne ikke lide at turnere og følte, at der ikke var nogen forbindelse mellem ham og publikum. Jeg havde et andet synspunkt på det; og det har jeg stadig.

(A Momentary Lapse of Reason) Albummet og turneen var en rehabiliterende proces for os. Når vi tre satte os ned og spillede lød det som Pink Floyd. Der er en meget tydelig værdi i det, hvilket var vigtigt for mig at opdage. Der er noget større end nogen som helst’s ego.

(Division Bell) Vores sidste album, A Momentary Lapse of Reason, var ment til at vise verden "se vi er her endnu". Som en konsekvens heraf var det meget højt og bragende. Det nye album er meget mere reflekterende, og som sådan kan jeg bedre lide det, end noget som helst vi har lavet siden Wish You Were Here.

Tilbage