HESTs Præsidenter

[ Index | OSS | Medlemsliste | Vedtægter | Møder | Præsidentliste | HESTs Historie | Kalender | Billeder | International ]


# Navn Tidsrum Noter
1 Claus Christensen Fra 3. september 1997 til 1. oktober 1999. Claus er medstifter af foreningen og var, på grund af hans store erfaring indenfor drikkekunsten, et naturligt valg som foreningens første Præsident.
Under Claus's regime blev HEST vendt fra at være en sjældent omtalt forening for 5-6 mennesker til at være en eksklusiv forening med stort tilløbstykke og gode indholdsrige møder.
Claus formåede at få foreningen til at leve til fulde op til dens formål, bl.a. ved at indføre møder med jævne mellemrum.
Claus var også stor forgangsmand for foreningens årlige Julefrokost, som så absolut også er med til at foreningen kan leve op til dens formål.
Claus var en meget elsket og respekteret Præsident, som havde ordet i sin magt. Specielt husker vi tydeligt hans beretninger under de 2 Kongresser han regerede under.
Claus kan efter sin lange og prængende tid som Præsident se frem til en endnu længere og mindre ansvarsfyldt tid med mange møder, hvor hans mening for altid vil blive respekteret og agtet af foreningen.
Må hans stemme aldrig forsvinde!
2 Tobias Thisted Fra 1. oktober 1999 til 1. oktober 1999. Tobias kom ind i varmen ude fra Outsidernes rækker. Han tog den hårde tur fra gaden og helt til tops.
Tobias var under hans korte regime en god og retfærdig Præsident, med stor styrke bag hans argumenter.
Tobias har altid været med til at forsøge at opfylde foreningens formål til fylde, hvad mere kan man ønske sig af en Præsident?
Tobias's lederevner nåede aldrig rigtigt at blive udnyttet til fulde, men de blev dog smagt på i en kort, men sød stund.
Efter Tobias's glorværdige regeringstid vil han for altid nyde stor respekt fra foreningens medlemmer. Hans stemme vil, selv om den er ugyldig i formelle henseender, altid blive hørt og for evigt tælle stærkt i foreningens hjerte.
Gid Tobias aldrig forsager HEST!
3 Jeppe Stig Nielsen Siden 1. oktober 1999. Jeppe har indtil nu været en stærk og modig Præsident, med stor vægt bag sine ord.
Jeppe var et åbenlyst valg som Præsident, da hans sore erfaring inden for øl er en værdsat evne hos Præsidenter.
Jeppe har allerede tilføjet foreningen flere gode sager. Vi kan tage foreningens Blondiner, for blot at nævne en af mange sager, Jeppe har ført under hans tid.
Må hans tid blive lang og god!