|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | Omk 1514 | Bergen | - |
| Død : | 1576 | Rødø Troms fylke Norge | - |
| Alder : | 62 |
| Stilling : | Sóknarprestur á Nesi Eysturoy frá 1541 - 66 og fra 1566 - 76 Rødø |
| Adresse : Nes |
| Notater : A.Weihe skrivar í bók síni Søga, Søgn og Tjóðminni 1933 um Heina Havreka. Fra Tømmermester Jacob Hansen á Gørðum i Solmunde (Søldarfjørður) er der til Færøsk Musæum erhvervet et Bog og Pengeskab, en sjælden Repræsentant for en svunden kultur. I sig selv er skabet ret primetivt. Men det, der især har interesse, er de Udskjæringer, der er foretaget i skabet. Udskjæringene er fint Haandarbeide. Heine Havreki var, efter at have faaet præsteeembedet paa Østerø, paa Besøg i norge, hvor han blev gift (1538). Af sine slægtninge fik han omtalte skab, som havde været slægtseje i Brudegave. Skabet er 400 aar gammelt, hvis det ikke er langt ældre igen, og temmelig stærkt medtaget. Men som antikvitet betragtet er af meget stor værdi. Tað finnast nógv sagn um hvussu Heini kom rekandi til Føroyar og tey eru forskellig annupá hvar tú ert frá úr Føroyum so eingi kunnu sigast at verða álítandi. A Weihe skrivar í somu bók. Der findes et sagn --- vistnok udgivet af Pastor C.F. Nielsen ---- om Heines romantiske ankomst til Husavig. Efter flere ældre menneskers udtaleser er sagnet ikke helt pålideligt. På Selletræ blev der af den for ikke ret lang tid siden afdøde Kongsbonde Elias Joensen, der var født på Trollenæs, fortalt, at det ikke var rigtigt, når Overleveringen lod Heine lande i Husavig. Han påstod, at stedet, hvortil Heine kom, var Hvannasund. Ellers var hans fortellinger praktisk talt de samme som Nielsens fortellinger. Desverri finni eg ikki hesar søgurnar. Víðari í somu bók: På Østerø, særlig i Kvalvig og i Nes sogn, har man fortalt en anden variation af Heinesagnet. med sine fem døde Studenterkammerater var han kommet i land indenfor Østnes i en lille vig, kaldet for Skarðhamar i Neslíð. Sagnet vil vide, at Heine Havreki sammen med 5 af sine studenterkammerater var sejlet ud fra Bergen for at komme til et andet sted i Norge. Storm og tåge overrasket dem, de for vild, og blev af vind og strøm ført mod Færøerne. Den ene efter den anden på nær en, døde undervejs, af sult og kulde. Den ene tilbageværende lovede, efter at den siste af hans bådsfæller havde udåndet, at hvis han kunde komme levende i land, vilde han bygge en Kirke på stedet, og han vilde desuden tjene Gud så godt han formåede det. Kort tid efter løftets aflæggelse så Heine land. Men han var så afkreftet, at han måtte overlade det til strøm og vind at føre sig til landet. Da han var kommet ind i den foran nævnte vig (Skarðhamar), fastgjorte han båden til land, og begav sig til fods på vej ind langs kysten. Da han var kommet "uppá bakkan", måtte han sætte sig. Og han så sig ikke i stand til at rejse sig igen. imidlertid kom en båd ud fra Skålefjorden, som skulde på fiskeri. Man opdagede såvel Heine som båden. Og man roede ham ind til Tofte. Heine anmodede dem, der havde reddet ham, om at begrave hans kammerater der, hvor de havde fundet ham. Han gav derefter stedet navnet "Fríðafløta" hvilket navn stedet bærer den dag i dag. Det skal være mere grønt på det sted, end i den øvrige hauge. Heine Johnsen Havreki fik plads som Famulus (Regnskabsfører) hos den sidste katolske Bisp Aamund Olafsen, i Kirkebø. Engang var Hergorg, Datter til Odelsbonden Arnbjørn Guttormsen i Husavig, på besøg i Kirkebø. Hun og Heine fulgtes senere ad til Torshavn. De blev forlovet, og kort tid efter fejrede de bryllop. De fik flere børn deriblant den bekente Magnus Heinason. Da den reformerte trosbekennelsen havde vundet indpas på Færøerne, søgte Heine om at blive præst på Østerø, for lettere at kunne indfri sit givne løfte om at bygge e kirke der. han fik præsteembedet og var i ca. 30 år præst på Østerø, og samtidlig provst i 12 år. Han begynte straks arbejdet med kirken. Han kunde ikke sætte den på det sted --- Fríðufløtu--- hvor han var blevet fundet, da stedet ikke egnede sig der til. Han lod den derfor opføre på det nærmest liggende gunstige sted --- det sted, hvor Næs Kirke endnu står. Det er uden tvivl, at kirkens anlæggelse på Næs har fundet sted under indflydelse af det ovennævnte løfte. Det vilde nemlig have været langt mere hensigtsmæssigt at opføre den inde på Tofte.--- Kirken på Næs blev den første trækirken på Østerø. Tømmeret til bygningen fik Heine gratis fra sin slægt i Norge, ført lige til bestemmelsstedet. Et skriftligt dokument findes endnu efter Heine, og med hans segl, hvori kan ses at han først blev præst i Strømø i 1533 og at han attså var præst inden han kom til Østerø. Fortællingen om Heines landing i Næs kan støttes på flere meddelelseer. Som kilde kan således nævnes bønderne i Lamhauge, Clement og Hans Peter, i Kvalvig Fru Armingard, født Hansen, Glibre, der meddelte den efter deres bestefædre. Jeg har tit tængt på at skrive lidt om dette. Men af forskællige grunde har jeg dog holdt mig tilbage. Først efter det lykkedes mig til musæet at erhverve det historiske skab, der knytter sig til Heine Havreki, har jaeg realisert tanken om at fortælle det overnævnte, fra det gængse noget afvigende sagn. Soleiðis skrivar A.Weihe av Selatræ í bók síni í 1933. |
| Far | Mor |
| Jon Haraldsen | |
| Ekteskap | Barn |
| 1540 - Herborg Arnbjørnsdatter |
1541 - Joen Heinesen
Omk 1548 - Magmus Heinason |
| - Gyrid Arnbjørnsdatter Gran | - |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 18 Okt 1999 |